Skæring og opbevaring
Nedenstående omkring "Skæring og opbevaring" kan downloades her (24 kB)
Nødvendige afskæringer og tildannelser skal foretages i den pladeende eller -side, hvor der er mulighed for, at den bliver skjult af den overliggende eller tilstødende plade eller inddækning.
Til afskæring anvendes følgende værktøj:
- nippelmaskine
- pladesaks
- stiksav med metalklinge
- Der må ikke anvendes vinkelsliber
Alle skærespåner skal omgående fjernes med blød børste. Til skæring må aldrig benyttes vinkelsliber, da opvarmningen ødelægger overfladen. Det anbefales at beskytte kanter og frie pladeender med klar lak.
OpbevaringNår materialerne ankommer til byggepladsen, kan oplagring i kortere tid ske udendørs, såfremt de enkelte bundter lægges på et underlag fri af terræn.
Afstanden mellem underlagsstrøerne afpasses efter pladernes stivhed. Bundter i samme stabel skal placeres, så strøerne er over hinanden, og skal have hældning i længderetningen, således at indtrængende vand kan afledes. Bundterne skal afdækkes med presenninger, som dog ikke må hindre ventilation mellem terræn og plader.
Der skal tages forholdsregler mod, at pladerne kan løfte sig i blæsevejr. Hvis emballagen er lukket tæt ved modtagelsen, åbnes den i enderne for ventilation. Plader uden belægning, dvs. galv., aluzink eller blank aluminium, skal opbevares tørt indendørs, da der ved kondens kan opstå hvidrust.
Håndtering og ophejsning
Materialerne skal løftes ud af emballagen og må aldrig trækkes over underliggende materialer eller kanter, hvorved overfladebehandlingen kan blive ridset. Ophejsning af plader bør så vidt muligt foregå i emballagen. Stropper af min. 100 mm bredde kan anvendes til ophejsning og skal ligge omkring emballagen og ikke direkte mod pladerne, idet dette kan deformere pladekanterne.
Indfæstning og samlingIndfæstning og samling af materialer skal udføres med hensyntagen til de aktuelle be-lastninger og kravet til vind- og vandtæthed. Tag- og facadeplader indfæstes normalt altid i bølgebund med skruer med tætningsskiver. Sideoverlæg popnittes eller skruesamles. Afstand mellem sideoverlægssamlinger varierer efter belastning og pladetykkelse, men bør aldrig overstige 500 mm. Antallet af indfæstninger fastsættes ved beregning, ved pladeender indfæstnes dog altid i hver bølge.